Boderke spillefilmdebuterede med publikumsuccesen 'Klassefesten' (2011), som hun skrev sammen med sin faste makker Lars Mering. Siden har makkerparret blandt andet skrevet manuskripterne til de to populære efterfølgere 'Klassefesten 2: Begravelsen' (2014) og 'Klassefesten 3: Dåben' (2016), to film i 'Far til fire'-serien (2015, 2017) og 'Jagtsæson' (2019). Boderke og Mering var også hovedforfattere på den populære tv-serie 'Sygeplejeskolen' (2018-).