10-årige Marie bor i en lille, jysk landsby under 2. verdenskrig. Hun hjælper til i familiens bageri, hvor også hendes lidt ældre fætter, Sebastian, arbejder. Da tyske soldater stormer butikken og bortfører Maries forældre, pakker hun resolut en kuffert og stikker af hjemmefra. Med på rejsen er også Sebastian, som skal hjælpe Marie med at finde forældrene igen. Hvis de da stadig er i live ...